Dsungaripterus var en fascinerende flyveøgle (pterosaur), som levede i begyndelsen af Kridttiden for omkring 120 millioner år siden. Denne flyvende reptil er kendt for sine unikke træk, der adskiller den fra mange andre pterosaurer. Navnet Dsungaripterus (udtales “dzun-gah-RIP-teh-rus”) betyder “vinge fra Dzungaria,” en region i det nordvestlige Kina, hvor dens første fossiler blev fundet.
Habitat og opdagelse
Fossiler af Dsungaripterus blev opdaget i Dzungaria-regionen i Kina, hvilket er grunden til dens navn. Regionen var i Kridttiden en del af et varmt og fugtigt miljø med kyster og lavvandede have. Dette habitat gav rig mulighed for, at Dsungaripterus kunne finde føde i form af små krebsdyr, fisk og bløddyr.
Unikke træk og udseende
Dsungaripterus er let genkendelig på grund af dens lange, smalle hoved med en let opadbøjet kæbe og en kam på toppen af kraniet. Dens næb havde robuste tænder nær bagkæben, som var særligt egnede til at knuse skaller fra bløddyr og krebsdyr. Med en vingefang på op til 3-4 meter var Dsungaripterus en mellemstor pterosaur, betydeligt mindre end giganterne som Quetzalcoatlus, men stadig imponerende i luften. Den havde et slankt, men kraftigt bygget skelet, som hjalp den med at manøvrere i jagten på føde.
Slægtninge og forvekslinger
Dsungaripterus tilhører en gruppe pterosaurer kendt som Dsungaripteridae, der var specialiserede i at leve af hårdskallede byttedyr. En af dens nærmeste slægtninge var Noripterus, en anden pterosaur med lignende egenskaber og levevis. Selvom Dsungaripterus ofte forveksles med andre pterosaurer som Pteranodon, adskiller den sig markant ved sin tandstruktur og kraniets form.
Størrelsesforhold
For at få en bedre fornemmelse af dens størrelse kan man sammenligne den med et menneske. Med en vingefang på op til 4 meter ville Dsungaripterus have strakt sig bredt ud, svarende til to voksne mennesker stående side om side med armene strakt ud. Den var dog mindre massiv end større pterosaurer og mere specialiseret i at navigere kystlandskaber.